Process Urbanism - The City as Artificial Ecosystem    

1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | in | out


3 | ELASTICITY

Nature and city are not well-defined entities, nor opposites. They are different, but equivalent systems. This calls for adaptability and makes process urbanism a vague entity. The term vague stems from the Latin vagus meaning to wander about, heading towards something new, something unknown. Like grass bends in the wind depending on the wind’s direction. But never breaks. Elasticity, is what we call this soft adaptability. The city consists of elastic spaces with an open design, ensuring flexible deployment and absence of hierarchy as in the five urban spaces in Frederiksberg town centre and at Sønder Boulevard.

Process urbanism results in cities and urban spaces that are open to citizens’, developers’ and politicians’ ever-changing demands and desires. Hitherto, urban spaces were areas of fixed functionality such as parking areas, playgrounds, market places and representational spaces. Today, cultural, social and economic relations are more loosely connected to physical spaces. The function and meaning of spaces change due to passing events and use. Functions change at high speed, often following unforeseen occurrences such as the use of urban spaces by unwanted groups.

When authorities attach blocking metal knobs to skating curbs, the entire meaning of the space changes along with new social and cultural activities. And these also change when other new activities occur caused by the metal knobs. At Solbjerg Square, one of the five urban spaces in Frederiksberg town centre, the metal knobs actually made the urban space more attractive, not only to local skaters. Suddenly, and completely unexpected, it had become an even more challenging skating area to skates from all over country.

Authorities make numerous and often conflicting demands on urban spaces in order to make sure that design and use follows the values of society in general. This tends to make urban spaces uniform, uninteresting and in worst case appeals to empty complains. Urban spaces should be transitions, from one system to another; from the spaces of society in general to a different, local space. Urban spaces should be critiquing their own physical surroundings, but should also highlight the qualities of these surroundings. In the Urban Garden in Nørresundby, the physical expression of the surrounding streets in their worn-down state, full of holes and insufficient repairs caused by daily wear and tracks of driving, inspired the levelling of the urban garden, where water puddles now add poetry to everyday life.


1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | in | out


 


3 | ELASTICITET

Natur og by er ikke afgrænsede enheder eller hinandens modsætninger. Men forskellige, sidestillede systemer. Det fordrer tilpasningsevne og det gør procesurbanismen til en vag størrelse. Ordet vag kommer af det latinske vagus, der betyder at flakke omkring, at være på vej mod noget andet, noget endnu ukendt. Som et græsstrå, der bøjer for vinden og bøjer afhængigt af, hvor vinden kommer fra. Men aldrig knækker. Denne bløde tilpasningsevne kalder vi for elasticitet. Byen består af elastiske rum med en åben udformning, der sikrer fleksibel anvendelse og fravær af hierarki som eksempelvis de 5 byrum i Frederiksbergs bymidte og Sønder Boulevard.

Procesurbanismen resulterer i byer og byrum, der er åbne for borgeres, bygherrers og politikeres stadigt skiftende krav og ønsker. Tidligere var byens rum funktionsbestemte arealer som p-plads, legeplads, markedsplads og skueplads. I dag har kulturelle, sociale og økonomiske relationer et løst forhold til de fysiske rum. Rummenes funktion og betydning ændrer sig afhængigt af flygtige begivenheder og brug. Funktionerne skifter med høj hastighed og med uforudsete hændelser som eksempelvis uønskede gruppers brug af byens rum.

n år myndighederne opsætter blokerende metaldupper på skaternes kørebaner, ændrer rummet betydning og indgår i andre sociale og kulturelle handlinger. Som igen forandrer sig, når nye aktiviteter opstår som følge af metaldupperne. I det ene af de 5 byrum i Frederiksbergs bymidte, Solbjerg Plads, betød opsætningen af metaldupper, at byrummet faktisk blev attraktivt, ikke kun for lokale scatere. Nu var det pludseligt og helt uventet blevet til en svær bane som tiltrak scatere fra hele landet.

Myndighederne stiller mange og ofte modstridende krav til byrummene for at sikre sig, at form og brug er i overensstemmelse med normalsamfundets værdier. Det gør byrummene ensartede, uinteressante og appellerer i værste fald til klager over petitesser. Byrum skal være overgange fra ét system til et andet. Fra normalsamfundets rum til et anderledes og lokalt rum. Byrummene skal både være en kritik af de konkrete omgivelser og en fremvisning af de kvaliteter, omgivelserne kan iværksætte. I Byhaven i Nørresundby er udtrykket fra de omkringliggende gaders nedslidte standard med huller, lunker og mangelfulde udbedringer som følge af slid og sporkørsel, brugt som afsæt for koteringen af byhaven, der her gør vandpytter til et poetisk indslag i hverdagen.